Med en investering på 370 millioner kroner overtager Pandora per 31. januar 78 butikker fra selskabet DHG. Butikkerne sælger i øjeblikket dametøj. - Vi har nøje kortlagt det tyske marked, i forhold til hvordan det ideelle netværk af konceptbutikker bør se ud i Tyskland. Med denne aftale har vi nu med et enkelt vigtigt strategisk tiltag fået øjeblikkelig adgang til en stor andel af de ønskede placeringer, siger Allan Leighton, CEO i Pandora.